Arbejdernes Fællesorganisationer

Arbejdernes Fællesorganisationer, tidl. tværgående organisationer inden for fagbevægelsen. Fællesorganisationernes opgave var at udføre fagligt og politisk arbejde af fælles interesse for de forskellige fagforbund i et afgrænset lokalt område.

De første blev oprettet i 1880'erne i de større byer, og senere fik hvert amt også en fællesorganisation. Den oprindelige opgave var at organisere strejkeaktiviteter i lokalsamfundet, men siden blev aktiviteterne af agitatorisk art, fx afholdelse af 1. maj-arrangementer.

Ved reorganisering af arbejderbevægelsens organisationsstruktur er Arbejdernes Fællesorganisationerne nu nedlagt, og deres arbejde er overgået til lokale LO-sektioner (idag FH).

Se også fagbevægelsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig