LO

LO er en hovedorganisation for 17 fagforbund for faglærte arbejdere, specialarbejdere og lavere funktionærer (2014), stiftet i 1898 som De Samvirkende Fagforbund.

I 1959 ændredes navnet til Landsorganisationen De Samvirkende Fagforbund, og i 1967 fik den sit nuværende navn.

Organisationen forhandler Hovedaftalen direkte med sin modpart, Dansk Arbejdsgiverforening, mens de tilbagevendende forhandlinger om fornyelse af de kollektive overenskomster i nogle perioder af fagforbundene har været delegeret til LO, i andre perioder, herunder de sidste 15-20 år, har været forestået af fagforbundene selv eller af karteller. LO's mere tilbagetrukne rolle i de senere år skal dog ses i lyset af, at LO spiller en væsentlig rolle, hvis parterne ikke kan enes, og forhandlingerne derfor må overgå til Forligsinstitutionen.

LO repræsenterer endvidere lønmodtagersiden i alle sager i Arbejdsretten, der omhandler overenskomstbrud mv. Alt i alt er beslutningskompetencen således kun svagt centraliseret, idet et forbund fx kan indgå overenskomst uden LO's godkendelse.

Ud over denne faglige rolle forestår LO fagbevægelsens tætte forbindelse til Socialdemokratiet. Tidligere var denne forbindelse formaliseret, idet LO havde to repræsentanter i Socialdemokratiets hovedbestyrelse og vice versa, men i midten af 1990'erne er de formelle forbindelser ophørt. LO yder dog stadig betydelig økonomisk støtte til Socialdemokratiet.

Herudover varetager LO mere generelt rollen som fagbevægelsens talerør over for offentlighed og politikere mv., og LO står for meget af fagbevægelsens internationale arbejde, herunder medlemskaber af internationale faglige sammenslutninger, fx af det europæiske LO, ETUC.

Antallet af medlemmer i LO's medlemsforbund har været kraftigt stigende op gennem 1990'erne, men er derefter stagneret og siden faldet. I 2014 var der 866.950 medlemmer; heraf var 49 procent kvinder.

Den tidligere stigning var udtryk for en voksende arbejdsstyrke, for stigende organisationsgrad blandt lønmodtagerne samt for det forhold, at de lavere funktionærgrupper i meget høj grad er organiseret i fagforbund under LO, først og fremmest HK.

Ikke desto mindre har den stigende andel af funktionærer blandt lønmodtagerne betydet, at LO i 2000'erne er nede på at organisere ca. 50 procent af alle fagligt organiserede, idet nogle funktionærgrupper enten står i forbund, der er medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, eller Akademikernes Centralorganisation, AC, eller står helt uden for hovedorganisationerne.

Pga. det tætte partipolitiske bånd til Socialdemokratiet har LO ikke kunnet omfatte fagforbund for en række funktionærgrupper. Da funktionærernes andel af arbejdsstyrken og deres faglige organisationsgrad er vokset kraftigt, har LO's andel af samtlige fagligt organiserede som konsekvens heraf været faldende.

Fordi det i 1932 lykkedes at optage HK, et forbund, som siden er vokset til et af Danmarks største, og fordi LO i de seneste årtier har optaget en række mindre fagforbund, både for arbejdere og funktionærer, som hidtil enten har stået uden for hovedorganisationerne eller har været medlem af FTF, har LO dog kunnet begrænse denne faldende tendens.