Arabella er en opera i tre akter af Richard Strauss. Librettoen er skrevet af Hugo von Hofmannsthal efter dennes fortælling Lucidor (1910) og skuespil Der Fiaker als Graf ('Droskekusken som greve'). Hofmannsthal nåede kun at fuldende 1. akt, før han pludselig døde i 1929, og Strauss færdiggjorde selv 2. og 3. akt ud fra Hofmannsthals skitser. Operaen blev uropført 1933 i Dresden.