Artikelstart
Antikominternpagten, aftale indgået 25.11.1936 mellem det nazistiske Tyskland og Japan om bekæmpelse af Komintern (Kommunistisk Internationale) og Sovjetunionen.
I 1937 tiltrådte det fascistiske Italien Antikominternpagten, som yderligere blev udvidet i 1939 med Ungarn, Spanien og Manchukuo.
Da pagten blev fornyet i november 1941, underskrev også den kinesiske Nanjing-regering, der var venligt stemt over for Japan, samt Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Slovakiet, Finland og efter stærkt tysk pres Danmark. Antikominternpagten blev opløst ved Aksemagternes sammenbrud i 1945.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.