Faktaboks

Antalkidas
Levetid - kommentar
Fødselsår ukendt, dødsår formentlig mellem 367 og 361 f.v.t.

Antalkidas var en af Spartas ledende politikere i første tredjedel af 300-tallet f.v.t. I årene efter Den peloponnesiske Krig stod Antalkidas for en fortsættelse af Lysanders perservenlige linje og dermed i opposition til kredsen omkring kong Agesilaos 2.

Indgåelsen af Kongefreden (også kendt som Antalkidas-freden) i 386 var en politisk og diplomatisk sejr for Antalkidas, men spartanske soldater var de første til at bryde freden ved deres uretmæssige besættelse af Theben (379 f.v.t.). Med persisk støtte lykkedes det i 371 f.v.t. Antalkidas at retablere Kongefreden, men Agesilaos’ stærke anti-thebanske holdning førte til en ny konfrontation med Theben og et katastrofalt spartansk nederlag ved Leuktra samme år.

I årene derefter forsøgte Antalkidas atter at opnå persisk støtte til Sparta, denne gang uden resultat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig