Anne Boleyn var Henrik 8.s anden dronning.
Anne Boleyn blev i ca. 1526 kongens elskerinde, hvilket førte til hans skilsmisse fra Katarina af Aragonien og bruddet med Rom i 1533. Parret blev hemmeligt viet i 1533, og samme år fødte Anne en datter, den senere Elizabeth 1. Anne faldt i unåde, da hun ikke kunne levere en mandlig tronarving. Den 19.5.1536 blev hun halshugget i Tower, anklaget for utroskab og blodskam.
Hun ligger begravet i Chapel Royal of St Peter ad Vincula ved Tower of London. Det samme gør en anden af Henrik den 8.s koner som faldt i unåde, nemlig Katarina Howard, hans femte hustru. Hun blev som Anne Boleyn halshugget på Tower Green efter anklager om utroskab.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.