Anna Syberg

Faktaboks

Anna Syberg

Anna Louise Birgitte Syberg

Født
7. januar 1870
Død
4. juli 1914

Anna Syberg, tegnet af Fritz Syberg, 1915.

.

Anna Syberg. Georginer i et glas, 1898. Olie på lærred. Anna Syberg malede overvejende blomsterbilleder i akvarel i en realistisk, men poetisk og koloristisk udsøgt stil. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Anna Syberg var en dansk maler, som tilhørte kunstnergruppen Fynboerne. Hun blev uddannet af faderen, Syrak Hansen (1833-1904), på Teknisk Skole i Faaborg i 1886-1888 samt af Karl Jensen og Ludvig Brandstrup. I 1892-1894 arbejdede hun som underglasurmaler på Den Kongelige Porcelainsfabrik.

Kunstnerliv med mange udstillinger (bl.a. på Charlottenborg) og familieliv med syv børn delte Anna Syberg med ægtefællen Fritz Syberg; i 1910-1913 opholdt de sig i Italien (Pisa). Anna Syberg malede overvejende blomsterbilleder i akvarel i en realistisk, men poetisk og koloristisk udsøgt stil, fx Provinsroser i en krukke (1909, Faaborg Museum).

I forbindelse med oprettelsen af Faaborg Museum blev Anna Sybergs kunst – ligesom Alhed Larsens – nedvurderet af bl.a. broderen Peter Hansen, hvilket forbitrede deres forhold. En stor retrospektiv udstilling i 1915 gav dog anledning til bredere anerkendelse – der siden er vokset – og et større indkøb af hendes værker til museet.

Anna Syberg var gift med maleren Fritz Syberg og mor til Ernst Syberg og Franz Syberg. Hun var søster til maleren Peter Hansen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig