Faktaboks

Andrej Tarkovskij
Født
1932
Død
1986

Andrej Tarkovskij, 1932-1986, sovjetisk filminstruktør; det største navn i sovjetisk/russisk film siden Sergej M. Eisenstein. Andrej Tarkovskij debuterede med krigsfilmen Ivans barndom (1962), som med stærk visuel udtrykskraft fortæller om en drengeskæbne under 2. Verdenskrig.

Derefter lavede han det storslåede epos om ikonmaleren Andrej Rubljov, Den yderste dom, der fremstår som en allegori over kunstneren i en brutal tidsalder; filmen var færdig i 1966, men fik først premiere efter vestligt pres i 1971.

Science fiction-filmen Solaris (1972), baseret på en roman af Stanisław Lem, er en dybsindig fabel om udforskningen af en planet, der tvinger videnskabsmændene til at se ind i deres eget indre. Solaris blev i 2002 genindspillet af Steven Soderbergh. I samme genre er Stalker (1979, Vandringsmanden) om menneskers søgen efter sandhed i en forbudt zone.

Et hovedværk er Spejlet (1974), en hemmelighedsfuld mosaik af fortid og nutid, hvor selvbiografi og historie krydses. Filmens magiske billedstil har haft stor indflydelse på moderne filmkunst og har i Danmark ikke mindst inspireret Lars von Trier.

Andrej Tarkovskij, hvis film ofte tematisk kredser om mystiske og religiøse emner, stod i opposition til det kommunistiske samfund og rejste i 1980'erne til Vesten.

I Italien instruerede han den melankolske Nostalghia (1983) og i Sverige Offret (1986, Offeret), om en kunstner, der ofrer sig for at redde verden. På engelsk er udgivet hans filmessays, Sculpting in Time (1986), og dagbøger, Time Within Time (1991).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig