Faktaboks

Andreas Kalvos
Født
1. april 1792, Zakinthos, Grækenland
Død
3. november 1869, Louth, Storbritannien

Andreas Kalvos var en græsk digter. Han var født på Zakinthos, men levede hele sit liv uden for Grækenland med tilknytning til den italienske romantik.

På græsk udgav han to bind digte, Lyra (1824) og Lyrika (1826), i et eget antikiserende metrum og sprog. Med Pindars allegorisk-mytologiske digte som forbillede er Kalvos' 20 oder en hyldest til den græske frihedskamp og de værdier og personer, der bar den (fx til Lord Byron med oden "Til den britiske Muse", til de militante filhellenere med "Til det Hellige Kompagni").

Kalvos' livslange, selvvalgte eksil og hans lærde neoklassiske formsprog har været en hindring for anerkendelsen af ham, indtil den græske 1930'er-generation og her især surrealisterne genopdagede ham.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig