Andrea da Firenze

Andrea da Firenze, egl. Andrea di Bonaiuto, italiensk maler, der kendes fra 1343-77 i Firenze og Pisa.

Andrea var påvirket af Giotto og af de sienesiske malere Pietro og Ambrogio Lorenzetti. Hans bedst kendte værk er freskerne i Cappella degli Spagnuoli i klostret ved Santa Maria Novella-kirken i Firenze.

Det store, detaljerige billedprogram, der formentlig var færdigt i 1367, skildrer scener fra Jesu lidelseshistorie samt Den stridende kirke og Thomas Aquinas' triumf .

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig