Andrea Zanzotto, 1921-2011, italiensk lyriker. Centrum i hans oplevelse, først formuleret i debutsamlingen Dietro il paesaggio (1951, Bag landskabet), er det venetiske landskab omkring fødebyen Pieve di Soligo i provinsen Treviso.
Andrea Zanzotto er en isoleret skikkelse, der har poesi fra antikken over Hölderlin til hermetikerne som forudsætning og som værn mod "hver dags rædsel" i den moderne verden. På den permanente krises nulpunkt i Beltà (1968, et arkaisk ord for skønhed) er ikke bare landskabet, men alle sammenhænge splintret, især sprogets reference til virkeligheden. Labyrintisk, men samtidig stramt struktureret rummer hans poetiske univers også en mærkelig befrielse. Hans kendteste værker er "pseudotrilogien" Il Galateo in bosco (1978, Hofetikette i skoven), Fosfeni (1983, Lysbrydning) og Idioma (1986, Sprog), hvor også dialekten spiller ind.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.