Andokides-maleren, græsk vasemaler, virksom i Athen ca. 530-515 f.Kr. og den første kendte maler, som arbejdede med rødfigursteknikken. Han er opkaldt efter pottemageren Andokides, som har signeret flere af hans arbejder.

Knap 20 værker er tilskrevet Andokides-maleren, de fleste amforaer, hvoraf en del har dekoration i både sort- og rødfigursteknik (såkaldt bilinguale vaser); motiverne omfatter flere Herakles-skildringer.

Hans arbejder er præget af en vis stivhed i udtrykket; rødfigursteknikken var ikke fuldt udviklet på hans tid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig