Ammon var en stat i oldtiden i Østjordanlandet med hovedstad Rabba i Ammon (Amman). Landet er kendt fra jernalderen ca. 1000 f.Kr., hvor det omtales i Det Gamle Testamente som et kongedømme, der lå i krig med kong Saul, men arkæologiske levn tyder på statsdannelse i tidlig bronzealder.

Ammons blomstring skyldtes muligvis handel med Arabien, men den førte også til krige med nabostaterne. Således nævnes den ofte som fjendtlig stat i Det Gamle Testamente. Ammon blev underlagt Assyrien i 732 f.Kr.; senere kom landet under babylonisk og persisk herredømme, men befolkningen var endnu i hellenistisk tid kendt som ammonitter. Deres hovedgud hed Milkom.

Ammonitternes sprog var tæt beslægtet med hebraisk og fønikisk; se ammonitisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig