Allingåbro

Allingåbro, by på Djursland, 18 km øst for Randers; 1831 indb. (2017). Den langstrakte by ligger på hævet havbund fra Litorinahavet ved Alling Å, nær Grund Fjord. Allingåbro er vokset sammen med landsbyen Vejlby, der ligger på et bakkedrag øst for byen.

Faktaboks

etymologi:
Allingåbro betyder broen over Alling Å.

I Allingåbros tidligere stationsbygning er et museum for autoværksteder.

Før 2007 lå administrationen for Rougsø Kommune i byen. I dag ligger Allingåbro i Norddjurs Kommune.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig