Alfred Jensen, 7.7.1903-13.1.1988, dansk politiker. Jensen var murerarbejdsmand og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti fra dets stiftelse i 1919. Han indvalgtes i 1936 i partiets centralkomité og var MF 1936-43 og 1945-60. Ved det danske politis aktion mod kommunisterne 22.6.1941 blev Jensen arresteret, men han undslap og undgik at blive taget i forvaring i henhold til Kommunistloven. Han deltog herefter i frihedskampen og blev medlem af Danmarks Frihedsråd. I befrielsesregeringen maj-november 1945 var han trafikminister.
Alfred Jensen
Faktaboks
Alfred Jensen
- Født
- 7. juli 1903
- Død
- 13. januar 1988
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.