Kommunistloven af 1941, egl. Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed, vedtaget enstemmigt og med tilbagevirkende kraft af Rigsdagen 22.8.1941 og i praksis godkendt af Højesteret.

Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen 22.6.1941 krævede tyskerne, at alle ledende danske kommunister, herunder DKP's tre folketingsmedlemmer (Martin Nielsen, Alfred Jensen og Aksel Larsen), skulle interneres — uanset dette ifølge den daværende grundlov kun kunne ske med Folketingets samtykke.

Statsminister Stauning gav personligt sin tilladelse til arrestationen af de tre. De danske myndigheder efterkom øjeblikkeligt og beredvilligt kravet, og i den første anholdelsesbølge interneredes 295 kommunister, deriblandt forfatterne Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.

Dette antal var således langt større end de blot 72 navngivne, som Gestapo havde forlangt anholdt. Det lykkedes i første omgang for Aksel Larsen og Alfred Jensen at undgå arrestation ved at gå under jorden.

Trods interneringen forblev de tre kommunistiske folketingsmedlemmer formelt medlemmer af Folketinget indtil valget i 1943, da DKP ikke kunne opstille. Interneringerne, der var grundlovsstridige, skete på fungerende justitsminister Eigil Thune Jacobsens ansvar og begrundedes med, at der var tale om en nødretssituation.

Justitsminister Harald Petersen blev efter tysk krav og eget ønske 9.7.1941 pensioneret og afløst af den fhv. rigspolitichef Eigil Thune Jacobsen, der i praksis allerede havde haft posten i et par uger. Kommunistloven blev udarbejdet og vedtaget for at lovliggøre og regulere de allerede foretagne og de efterfølgende interneringer. Loven var ligeledes grundlovsstridig, men ansvaret var nu Rigsdagens.

På trods af løfter fra dansk side blev Horserødlejren 29.8.1943 overtaget af tysk vagtmandskab, hvorunder det i nattemørket lykkedes 90 fanger at flygte, men ca. 150 af de internerede kommunister blev overført til kz-lejren Stutthof (nær Danzig/Gdansk), hvor 22 af dem omkom.

Ved Frihedsmuseet i København blev i 1996 opstillet et mindesmærke af Knud Nellemose, Såret ung mand, til minde om disse samt andre dræbte danske kommunister under 2. Verdenskrig. Det har ved flere lejligheder været udsat for politisk betonet hærværk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig