Alfama

Alfama, den ældste bydel i det centrale Lissabon, beliggende på en af byens høje og domineret af fæstningen Castelo de São Jorge. Bydelen var oprindelig beboet af maurerne, men blev senere en jødisk ghetto.

Under jordskælvet i 1755 blev bydelen næsten skånet; den har derfor bevaret sin oprindelige labyrintiske form med smalle og brolagte gader, trapper og pladser, hvor gadesælgere præger bybilledet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig