Alexander Fleming

Faktaboks

Alexander Fleming
Født
1881
Død
1955

Artikelstart

Alexander Fleming, 1881-1955, skotsk bakteriolog. Fleming blev i 1906 uddannet som læge ved St. Mary's Hospital Medical School i London, hvor han blev ansat som forsker. I 1928, da Fleming arbejdede med stafylokokbakterier, oplevede han et tilfælde af skimmelsvampeangreb på sine agarplader. Han bemærkede, at der omkring kolonierne med skimmelsvampe var en ring uden bakterievækst.

Fleming fandt ud af, at skimmelsvampene, som var penicilliumsvampe, udskilte et kraftigt virkende baktericid, penicillin. I 1944 blev Fleming adlet, og i 1945 delte han nobelprisen i medicin med Ernst B. Chain og Howard Florey, som havde fortsat Flemings arbejde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig