Artikelstart
Alberobello, syditaliensk by 40 km sydøst for Bari i Puglia; 11.000 indb. (2010). Byen er kendt for den gamle bydels særprægede trullo-bebyggelser (sammenbyggede, kvadratiske kalkstenshuse med kegleformede tage), som danner grundlag for det ene hovederhverv, turisme; det andet er vinproduktion.
Alberobello er den eneste by, hvor trullobebyggelsen udgør en væsentlig del af byen, idet ca. 1/3 af indb. bor i disse trulli. Den blev grundlagt som en trullo-by i midten af 1600-t., efter sigende fordi der ikke skulle betales skat af markhuse.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.