Alba

Alba, italiensk by 50 km sydøst for Torino; 29.800 indb. (2002). Byen er moderne med et velbevaret middelalderpræg. Den er kulturcentrum og hovedby i det kuperede distrikt Langhe samt et centrum for handel med rødvin, hvide trøfler og silke.

I romersk tid hed byen Alba Pompeia opkaldt efter Gnaeus Pompejus Strabo, som tildelte området nord for floden Po latinsk borgerret i 89 f.Kr. Alba Pompeia var kejser Pertinax' fødeby.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig