Akranes, by i Island; 6623 indb. (2011). Akranes ligger på spidsen af en halvø 25 km nord for Reykjavík og er sammen med Borgarnes handels- og administrationscentrum for Islands vestlige region, Vestlandet. Byen ligger på en kystslette mellem det smukke fjeld Akrafjall og havet.

Det var fiskeresurserne, der skabte grundlaget for bebyggelsen allerede i 1600-t. Fiskeri samt fiskeindustri spiller fortsat en rolle for beskæftigelsen. Desuden findes ved Akranes ferrosilicium- og aluminiumsindustri, der er under kraftig udbygning. Tunnelen under Hvalfjörður (1998) har forkortet afstanden til Reykjavík med 60 km, og mange pendler i dag til hovedstaden.

Akranes har hospital og gymnasium, som betjener hele Vestlandet, samt en musikskole.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig