Akiba ben Josef

Akiba ben Josef, ca. 50-135, jødisk lærd, en af de navnkundigste lærere i perioden mellem Hillel og Jehudah ha-Nasi (ca. 20-200 e.Kr.). Akiba fik væsentlig indflydelse på udviklingen og samlingen af det indtil da mundtligt overleverede juridiske stof (halakah). Hans betydning afspejles i de mange fortællinger om hans liv. Af fødsel var han en fattig dreng fra landet, men et rigt giftermål tillod ham at vælge studiet af den jødiske torah som livsbane. Efter læreår hos Yohanan ben Zakkais elever grundlagde han sit eget akademi.

Med sin systematik og fortolkning bragte han orden i det store antal rabbinske regler fra århundrederne omkring Kristi fødsel. Han skabte dermed forudsætningen for senere samlinger af mundtlige overleveringer og fortolkninger (mishnah og midrash). Udgangspunkt for hans bibelfortolkning er, at intet i Guds åbenbaring er overflødigt, men enhver stavemåde og ethvert tegn har sin mening.

Akiba blev henrettet af romerne, efter at de havde nedkæmpet den jødiske Bar Kochba-opstand. Det fortælles, at han under torturen kom til erkendelse af, at han endelig opfyldte den jødiske bøn shemas bud: Du skal elske Gud "af hele din sjæl".