Agrippina den Ældre, Vipsania, 14 f.v.t.-29 e.v.t., datter af Marcus Vipsanius Agrippa og Julia. Mor til Gajus Cæsar Augustus Germanicus, den senere Kejser Caligula.

Julia var barnebarn af Augustus, og derfor a fornem slægt. Hun mistede sin far, Agrippa, som to-årig, hendes mor, Julia, blev forvist af Augustus da hun var 10, og hendes to brødre Gajus og Lucius, begge betragtet som arvinger til kejsermagten, døde under mistænkelige omstændigheder inden hun var 18. Da hun var 22 havde hendes to resterende søskende, Julia og Agrippa Postumus (kaldt således, da han var født efter Agrippa's død), fulgt i deres mors fodspor og var blevet forvist.

Agrippina's tidlige liv illustrerer usikkerheden og faren ved det at være medlem af den Kejserlige familie.

I modsætning til resten af Agrippina's nære familie, var Agrippina angivelig favoriseret af Augustus og vellidt. Hun havde modtaget en grundig uddannelse, ikke kun i traditionelle kvindlige roller og opgaver, men også i Græsk og Latin, Poesi, og hun besad et skarpt og ambitiøst sind lig hendes bedstefar.

Agrippina giftede sig i år 5 e.Kr. med Germanicus, der var barnebarn af Livia Drusilla og nevø til Tiberius, med hvem hun fik i alt ni børn, hvoraf seks overlevede til at blive voksne, heriblandt Caligula og Agrippina den Yngre, mor til Kejser Nero. Germanicus var enormt populær i Rom. Havde folket skulle stemme om hvem den næste kejser i Rom skulle være, ville de sandsynligvis have valgt Germanicus, hvis kilderne er troværdige. Germanicus viste sig at være en aldeles dygtig og vellidt militær leder. I foråret 14 f.v.t. havde han kommandoen over otte legioner i Gallien (nuværende Belgien og Frankrig), knap 40.000 tropper.

Samme år satte en gravid Agrippina ud fra Rom til sin mand. Ikke længe efter Agrippina havde tilsluttet sig sin mand i lejren, ankom den knap to-årige Gajus (Caligula) som var blevet sendt fra Rom af Augustus. Agrippina klædte Gajus i en miniature soldater uniform, herunder den traditionelle militær støvle, der vandt ham tilnavnet Caligula (Lat. "lille militær støvle", fra caligae) fra tropperne, for hvem han blev en slags maskot.

Da Augustus døde i august 14 e.v.t., blev Tiberius udråbt som Kejser. Flere af legionerne i Germanien gjorde oprør, heriblandt dem under Germanicus' kommando. Agrippina, Gajus, og de andre hustruer og børn i lejren blev sendt i sikkerhed i Gallien. I Rom var Tiberius mistroisk overfor Germanicus, på trods af at Germanicus gentagende gange bekræftede hans loyalitet til Kejseren og nægtede at han søgte tronen for ham selv. Både Germanicus og Agrippina støttede Tiberius og søgte at genetablere ro og orden i legionerne.

Mens Agrippina var i Gallien, fødte hun en datter der snart derefter døde. Ikke længe derefter modtog hun nyheden at hendes mor (nu Tiberius' hustru) var blevet sultet ihjel af Tiberius, og at hendes sidste bror, Agrippa Postumus, var blevet myrdet – angiveligt på Tiberius' ordre. Dette må have været et kæmpe slag for Agrippina der indtil videre havde støttet Tiberius.

I Germanien fandt flere og flere slag sted imellem Romerske legioner og Germanske stammer. En romersk kolonne var på vej til Gallien da de blev angrebet. Snart rygtedes det i Gallien at kolonnen var blevet besejret og, at en hævnende Germansk hær var på mod Rhinen og lejren hvor Agrippina, civile og flere andre højtstående romerske kvinder befandt sig. Flere tropper og civile søgte at destruere en bro over Rhinen, men Agrippina modsatte sig og viste hermed sit mod og beslutsomhed. Agrippina indså, at hvis broen blev ødelagt, ville det dødsdømme de romerske tropper der var på vej imod broen og sikkerhed på hendes side af Rhinen. Hun satte derfor broen under hendes beskyttelse, og nægtede at frigive den. Agrippina's handlinger sikrede den romerske kolonnes overlevelse da de ikke længe efter marcherede over broen. Agrippina tog sig af de sårede, delte rationer og forbindinger ud og roste tropperne for deres mod. Tacitus siger at Agrippina overtog generalens ansvar, inspicerede tropperne, og endda uddelte belønninger. Hun forblev i kontrol indtil Germanicus vendte tilbage til lejren. I Rom var Tiberius alt andet end tilfreds med at blive overgået af en kvinde.

I 17 e.v.t. tilbagekaldte Tiberius Germanicus og udstationerede ham i stedet i de østlige provinser. Agrippina fulgte sin mand på store dele af dennes rejse igennem provinserne. I Syrien mødte de den romerske statholder, Piso. Denne var ikke en tilhænger af Germanicus eller at han formelt set var under Germanicus' befaling. Under sit ophold i Syrien blev Germanicus pludseligt og voldsomt ramt af sygdom og døde snart herefter i 19 e.v.t. Rygterne florerede, at Piso og hans hustru havde forgiftet ham på foranledning af Tiberius, der i stigende grad så Germanicus som en rival til tronen.

Agrippina tog urnen med sin mands aske og førte den hjem til Rom. En folkemængde havde samlet sig i Brundisium hvor Agrippina landede, og fulgte hende og hendes familie og Germanicus' aske de 480 km til Rom. Tiberius sendte en æresgarde til at følge Germanicus' familie, men undlod at holde en statsbegravelse eller deltage i begravelsen af Germanicus i Augustus' mausoleum. Agrippina blev hyldet som "hendes lands herlighed" og "den eneste sande efterkommer af Augustus" mens Tiberius' udebleven kun styrkede mistankerne om hans medvirken i Germanicus' død.

Tiberius forviste i år 29 e.v.t. Agrippina til øen Pandateria, hvor hun i 33 e.v.t. døde af sult.

Da Caligula senere blev Kejser, tog han, som en af sine første handlinger, til øen Pandateria for at bringe sin mors aske tilbage til Rom og begravede hende i Augsustus' mausoleum ved siden af sin mand (hendes gravsten eksisterer stadig og kan ses i Rom).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig