Agnes Henningsen

Agnes Henningsen, 1868-1962, dansk forfatter. I sit lange og aktive liv kæmpede Agnes Henningsen utrætteligt for kvindens ret til et erotisk eksperimenterende og erfaringsrigt liv, og hun søgte selv at leve sådan. Det var hendes drøm, at det erotisk frie liv kunne forenes med kvindens andre livsbehov — som mor og hustru.

At dette var svært at realisere, viser hendes forfatterskab, som med afsæt i hendes egne erfaringer debatterede kvindefrigørelsen og dens omkostninger for både kvinde, mand og samfund. Tæt i kølvandet på Agnes Henningsens livsstil og forfatterskab fulgte tidens og borgerskabets forargelse. Hun blev anset for en usædelig provokatør og kunne derfor ikke komme på Finansloven.

Hun blev født på godset Skovsbo på Fyn, men da hun var otte år, døde hendes mor, og hendes opvækst var herefter omtumlet. Hun giftede sig tidligt og flyttede til København, hvor hun fik fire børn. Den yngste, den senere berømte arkitekt og samfundskritiker Poul Henningsen, havde dog en anden far end de andre, nemlig forfatteren Carl Ewald. Efter skilsmisse måtte Agnes Henningsen klare sig som enlig mor. Hun forsøgte sig med en luksusfrisørsalon på Strøget, men vendte tilbage til bøgerne.

Centralt i forfatterskabet står de otte bind erindringer, hvis titler taler deres eget sprog: Let Gang paa Jorden (1941), Letsindighedens Gave (1943), Byen erobret (1945), Kærlighedssynder (1947), Dødsfjende-Hjertenskær (1949), Jeg er Levemand (1951), Den rige Fugl (1953) og Skygger over Vejen (1955). Med åbenhjertighed og dramatisk fortællestil afdækkes Agnes Henningsens livsvalg og -overvejelser. Hun havde allerede debuteret som forfatter i 1891 med nogle noveller, som hun med Herman Bangs hjælp fik trykt i avisen København. I det fiktive forfatterskab hævder romanen Polens Døtre (1901) sig samt trilogien Kærlighedens Aarstider, Det rige Efteraar og Den sidste Aften (1927-30).

Agnes Henningsens betydning har først og fremmest været hendes modige og banebrydende kønspolitiske kamp for seksuel frihed; men hendes skarpe sans for konventionens og hykleriets livsbegrænsende virkning på begge køn almengør hendes kunstneriske budskab.