Adolphe Appia

Faktaboks

Adolphe Appia
født:
1862
død:
1928

Adolphe Appia, 1862-1928, schweizisk scenograf og teaterteoretiker, uddannet inden for musikken. Adolphe Appia reagerede imod den malede, plane teaterdekoration og arbejdede i stedet med form, farve og lys i tre dimensioner, inspireret af Richard Wagners Gesamtkunstwerks-tanker og af Émile Jaques-Dalcrozes teorier om rytmisk bevægelse.

Adolphe Appia skrev om sine idéer i bøgerne La Mise en scène du drame wagnérien (1895), Die Musik und die Inszenierung (1899) og L'Oeuvre d'art vivant (1921). Hans teorier har i lighed med Gordon Craigs haft stor betydning for den moderne teaterscenografi, og han anskueliggjorde teorierne ved at skabe scenografi til teater, dans og opera både i hjemlandet og i Tyskland, Frankrig og Italien (La Scala).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig