Artikelstart
Abeokuta, hovedstad i Ogun State, SV-Nigeria; 888.900 indb. (2012). Abeokuta er handels- og industriby på jernbanen Ibadan-Lagos i et tætbefolket landbrugsområde.
Byen blev grundlagt ca. 1830 af flygtninge fra det opløste Oyorige og husede fra 1840'erne kristne missionærer. Dens rolle som mellemled i palmeoliehandelen mellem Ibadan og Lagos førte til flere krige med Dahomey i 1800-t. Området blev i 1914 en del af Britiske Koloni og Protektorat Nigeria. I 1918 under de såkaldte Abeokuta-oprør protesterede indbyggerne mod det britiske styre.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.