Aalborg Domkirke, Sankt Budolfi Kirke, hovedkirke i Aalborg Stift. Kirken er opført ca. 1450 og har siden 1554 haft status af domkirke. Kirken er i sin kerne et treskibet langhus fra ca. 1450, opført i stedet for en tidligromansk granitkirke med apsis mod vest.
Kirken blev i 1930'erne og 1940'erne fornyet med en rekonstruktion af det i 1779 opsatte tårnspir og en udvidelse af koret med en tresidet afslutning. I tårnet opsattes i 1970 et klokkespil med 48 klokker. Kirken rummer bl.a. en barokaltertavle fra 1689, en døbefont i sort og hvid marmor fra 1728 samt talrige gravminder fra 1500-1700-tallet.
Kirkens nuværende udseende er præget af senere ombygninger og tilføjelser. Sakristiet i gotisk stil stammer fra 1900.
Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.