A/S J. Petersens Beslagfabrik i Nibe har specialiseret sig i at producere og sælge beslag til byggeindustrien, bl.a. beslag og hængsler til vinduer og møbler samt rendejern. På fabrikken i Nibe beskæftiger virksomheden i 2023 ca. 150 medarbejdere, og den sælger sine produkter både i Danmark og en række europæiske lande. A/S J. Petersens Beslagfabrik er en af Aalborgegnens ældste virksomheder med rødder tilbage til 1869, da Jacob Petersen begyndte som klejnsmed. Da dampmaskinerne i 1880’erne kunne bruges som drivkraft, blev smedjen gradvis omdannet til en fabrik.

Faktaboks

Også kendt som

IPA Beslag

Efter Jacob Petersens død i 1917 fortsatte sønnen Joachim udviklingen og omdannede ti år efter J. Petersens Beslagfabrik til et aktieselskab. I 1939 blev selskabet et familieaktieselskab med Joachim Petersen og Valdemar Smith som indehavere og daglige ledere. Senere blev ejerskabet overdraget til to familiefonde, der fortsat ejer virksomheden.

I slutningen af 2023 fusionerede J. Petersens Beslagfabrik A/S (IPA) med PN Beslag (Peder Nielsen Beslagfabrik A/S) i Brønderslev, der havde ca. 50 medarbejdere. Aktiviteterne samles på fabrikken i Nibe.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig