A.F. Tscherning

A.F. Tscherning, Anton Frederik Tscherning, 12.12.1795-29.6.1874, dansk officer og politiker. Som artillerist opholdt Tscherning sig 1816-18 i Frankrig med de danske besættelsesstyrker. Efter at være vendt hjem underviste han 1830-33 i artilleri ved Den Militære Højskole.

Tscherning var tidligt demokratisk orienteret og stillede efter 1830 krav om politisk medbestemmelse. Efter at have kritiseret det militære system beordredes han 1833-38 på studieophold i udlandet, reelt en forvisning. I 1841 forlod han hæren endeligt som kaptajn og blev hurtigt en fremtrædende skikkelse i den politiske opposition i København. Som formand for Bondevennernes Selskab fra 1846 og krigsminister marts-november 1848 udviste han store organisatoriske evner. Han indførte almindelig værnepligt, men greb uheldigt ind i den militære ledelse. Tscherning var 1849-66 MF for Venstre og indtog her en førerstilling; han gav ofte udtryk for en selvstændig linje. Han var en ledende skikkelse i Rigsdagen, en utrættelig arbejdskraft og en af tingets bedste og hyppigste talere. Som formand for Folketingets Finansudvalg 1859-64 bidrog han afgørende til dets centrale placering og arbejdede ihærdigt for besparelser på statsbudgettet. I 1866 trak han sig ud af politik i protest mod grundlovsrevisionen.

Tschernings tanker havde rod i det sene 1700-t.s radikale begrebsverden; han vendte sig mod privilegier og standsskel og tog udgangspunkt i bondestandens interesser. Hans demokratiske grundindstilling var dog forbundet med ønsket om en stærk kongemagt. Han var skeptisk over for sin samtids nationale konfrontation med tyskheden og tilsluttede sig i 1850'erne helstatspolitikken. Tscherning var en af sin epokes mest originale politiske begavelser; han var fordomsfri og visionær og havde en kritisk og oppositionel grundindstilling. Til trods for at han kun satte få konkrete spor i dansk politik, formede han afgørende den radikale venstretradition i dansk politik.