Worcester, engelsk by 35 km SV for Birmingham; 100.200 indb. (2011). Byen ligger ved floden Severn og er tidligere hovedsæde for grevskabet Worcestershire.

Worcester blev bispesæde 679/80; den nuværende store domkirke blev påbegyndt 1084 i normannisk stil og fuldførtes i slutningen af 1300-t. med det svære midtertårn og vestfacaden i sengotik. Byen har siden 1200-t. været kendt for fremstilling af handsker, senere for Worcesterporcelæn og worcestersauce.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig