William Temple, 1628-1699, engelsk diplomat, politiker og forfatter. Under Karl 2. blev Temple benyttet på adskillige diplomatiske sendelser. Som ambassadør i Haag var han hovedkraften bag Tripelalliancen mellem England, Nederlandene og Sverige i 1668, og 1674 udvirkede han fredsslutningen med Nederlandene. I 1677 medvirkede han til at arrangere ægteskabet mellem Karl 2.s niece, Maria (2.) (1662-94), og Vilhelm (3.) af Oranje. Han gennemførte i 1679 en nyorganisering af Privy Council, men pga. uoverensstemmelser med kongen trak han sig i 1681 tilbage fra statstjenesten. Temple var forfatter til adskillige litterære og politiske essays. De fleste af hans skrifter blev udgivet af Jonathan Swift, hvis eget forfatterskab var inspireret af ham.
William Temple (engelsk diplomat)
Faktaboks
William Temple
- Født
- 1628
- Død
- 1699
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.