Timothy McVeigh, Timothy James McVeigh, 23.4.1968-11.6.2001, amerikansk terrorist. McVeigh, der var tidligere sergent og deltog i Golfkrigen, udførte 19.4.1995 et bombeattentat på staten Oklahomas føderale hovedkvarter i Oklahoma City, Alfred P. Murrah Federal Building. Bomben bestod af 2 ton sprængstof og var placeret på en parkeret lastbil. Ved sprængningen styrtede en tredjedel af bygningen sammen, og i alt 168 mennesker blev dræbt. Den stærkt højreorienterede McVeigh udførte attentatet pga. et indædt had til staten. Han blev i 1997 dømt til døden, og dommen blev eksekveret i 2001.
Timothy McVeigh
Faktaboks
Timothy McVeigh
- Født
- 23. april 1968
- Død
- 11. juni 2001
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.