Shizuoka, japansk havneby ved bugten Surugabugten SV for Tokyo; 702.700 indb. (2016). Byen og kystregionen indgår i Tokai-industrizonen med bl.a. bilindustri og olieraffinaderi. Shizuoka præfektur (amt; 7328 km2; 3,7 mio. indb. (2016)) er meget bjergrigt; her ligger Fujisan, Japans højeste bjerg. I området dyrkes bl.a. grøn te og meloner. Halvøen Izu-hanto er udflugts- og ferieområde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.