Tokai, sammenhængende industriregion i Japan, der strækker sig fra Tokyo til Nagoya. Regionen var oprindelig præget af traditionel industri, men oprustningen i forbindelse med 2. Verdenskrig og Koreakrigen ændrede efterspørgselen i retning af sværindustri. Nu findes de fleste brancher i Tokai, fra fødevareindustri til fremstilling af motorcykler og kemisk industri. Resultatet af udviklingen har bl.a. været en omfattende forurening, som der gøres en stor indsats for at bekæmpe.