Saul A. Kripke var en amerikansk filosof og logiker, professor ved Princeton University.
Som ganske ung bidrog Kripke til udviklingen af modallogikken; i 1970 kritiserede han i en forelæsningsrække, udgivet i bogform som Naming and Necessity (1980), det indtil da fremherskende syn på navnes refererende funktion (jf. Gottlob Freges "beskrivelsesteori") og fremsatte en alternativ teori, den "kausale referenceteori".
Kripke gjorde tillige op med det traditionelle skel mellem a priori- og a posteriori-viden. Ifølge Kripke findes der nødvendige a posteriori-sandheder, fx "Vand er identisk med H2O".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.