Sara Stridsberg, f. 1972, svensk forfatter og dramatiker. Hun debuterede med romanen Happy Sally (2004) om den første skandinav, der svømmede over den Engelske Kanal. Også i hendes anden roman, Drømfakulteten (2006), blandes dokumentarisk materiale med fiktion: forfatteren forstiller sig et møde med Valerie Solanas, kendt for det ekstremfeministiske manifest SCUM (Society for Cutting Up Men) og for forsøget på at myrde Andy Warhol. Den stilistisk set hektiske og dirrende roman fik Nordisk Råds Litteraturpris 2007. Valerie Solanas liv er også tema i teaterstykket Valerie Jean Solanas ska bli president i Amerika (2006).
Sara Stridsberg
Faktaboks
Sara Stridsberg
- Født
- 1972
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.