Robinson Jeffers, 1887-1962, amerikansk forfatter, der gjorde kysten ved Carmel i Californien til sit lyriske domæne og dyrkede en mystisk naturtro i sine digte. Korte kraftfulde tekster veksler med lange fortællende digte, ofte med bibelsk eller antikt emne, som sætter menneskets flygtige vilkår i forhold til dyrenes og landskabets "evige" tid. En teatersucces blev hans gendigtning af Medea (1946), som blev opført på Folketeatret i København 1948. Et udvalg af hans bedste digte indgår i Thorkild Bjørnvigs antologi Tigersalme (1995).
Robinson Jeffers
Faktaboks
Robinson Jeffers
- Født
- 1887
- Død
- 1962
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.