Robert Abbott Hadfield, 28.11.1858-30.9.1940, britisk metallurg og industrimand. Han undersøgte siliciums og mangans indflydelse på ståls egenskaber og udviklede bl.a. det slidstærke Hadfield-stål i 1883. Det indeholder 11-14 % mangan og 1,0-1,3 % kulstof og har fundet stor anvendelse, bl.a. som tænder i gravemaskiner og som slidplader i knusemaskineri.
Som direktør for kvalitetsstålværker i Sheffield, bl.a. Hecla Works, viste Robert Abbott Hadfield stor interesse for sine folk og indførte allerede 1891 en ottetimers arbejdsdag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.