Mimnermos, græsk elegisk digter fra Kolofon eller Smyrna i anden halvdel af 600-t. f.Kr., berømt for temaer som ungdom, kærlighed og solskin sat op mod menneskelivets triste korthed. De bevarede fragmenter indeholder mange Homer-reminiscenser. Mimnermos skal bl.a. have skrevet to længere digte eller samlinger, Smyrneis og Nanno. Den første titel refererer til et indhold af historisk karakter (lyderkongen Gyges' angreb på Smyrna), den anden til en kvinde, Mimnermos var forelsket i.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.