Michael Rostovtzeff, 1870-1952, russisk antikhistoriker, der udvandrede først til Storbritannien og siden til USA, hvor han 1925-44 var professor ved Yale University. Rostovtzeff var den førende blandt de antikhistorikere, der i begyndelsen af 1900-t. forsøgte at flytte fokus fra politisk til social og økonomisk historie, og hans forskning blev banebrydende, ved at han i sjælden grad formåede at kombinere de arkæologiske levn med de skriftlige kilder. Han var den drivende kraft bag udgravningen af Dura-Europos i Syrien. Rostovtzeffs hovedværker er The Social and Economic History of the Roman Empire (1926) og The Social and Economic History of the Hellenistic World (1941).
Michael Rostovtzeff
Faktaboks
Michael Rostovtzeff
- Født
- 1870
- Død
- 1952
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.