Ludwig Devrient, 1784-1832, tysk skuespiller. Han fik i 1809 sit gennembrud som Franz Moor i Schillers Røverne. I 1815 kom han til Königliches Schauspielhaus, Berlin. Devrient var i opposition til Goethes nyklassicisme, der dyrkedes på hofteatret i Weimar. Sine tragiske karakterer (fx Shylock, 1815) fremstillede han med lidenskab og dæmoni, og sine komiske med burlesk humor (fx Falstaff, 1817). Der var flere skuespillere i familien, bl.a. nevøen Eduard (1801-77), som især er kendt for sin Geschichte der deutschen Schauspielkunst, 1-5 (1848-74).
Ludwig Devrient
Faktaboks
Ludwig Devrient
- Født
- 1784
- Død
- 1832
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.