Karl Carstens, tysk politiker og jurist, Vesttysklands præsident 1979-84. Carstens havde høje poster i udenrigs-, forsvars- og kanslerministeriet under borgerlige regeringer 1961-69. Som medlem af Forbundsdagen for CDU 1972-79 var han 1973-76 gruppeformand for CDU/CSU og 1976-79 formand for Forbundsdagen, hvorefter han blev forbundspræsident. Carstens var udpræget konservativ og bl.a. modstander af Willy Brandts Øst- og Tysklandspolitik.
Karl Carstens
Faktaboks
Karl Carstens
- Født
- 14. december 1914
- Død
- 30. maj 1992
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.