Joe Pass, egl. Joseph Passalaqua, 1929-1994, amerikansk jazzguitarist med rødder i bop-traditionen. Med sit harmonisk raffinerede spil vakte Pass opmærksomhed som akkompagnatør for flere sangere i slutningen af 1960'erne. Fra 1972 til sin død var han knyttet til pladeselskabet Pablo, som han indspillede en lang række plader for både som solist i en neddæmpet virtuos stil og som lydhør akkompagnatør for bl.a. Ella Fitzgerald, Sarah Vaughan, Oscar Peterson og Zoot Sims.