João Bernardo Vieira, 27.4.1939-2.3.2009, officer og politiker i Guinea-Bissau, præsident 1980-99 og fra 2005. Vieira blev premierminister i 1978; to år senere styrtede han præsident Luís Cabral ved et militærkup og regerede herefter autoritært. I 1994 vandt han det første flerpartivalg, men blev i 1999 væltet ved et militærkup. Ved valget i 2005 genvandt han præsidentposten. Vieira blev 2009 dræbt af soldater som gengældelse for mordet på en general kort forinden.
João Bernardo Vieira
Faktaboks
João Bernardo Vieira
- Født
- 27. april 1939
- Død
- 2. marts 2009
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.