Luís Cabral, 10.4.1931-30.5.2009, Guinea-Bissaus første præsident 1974-80, bror til nationalistlederen Amílcar Cabral. Sammen med sin bror dannede han i 1956 befrielsesbevægelsen PAIGC, som han blev leder af efter den karismatiske brors død i 1973. Cabrals socialistiske økonomiske politik havde ikke større succes; i 1980 blev han styrtet ved et kup og gik i eksil på Cuba.