Jacques Chardonne var en anset og prisbelønnet fransk romanforfatter. Han fik L'Académie françaises store pris for sin roman Claire i 1931. Chardonne var imidlertid blandt de forfattere (fx Pierre Drieu la Rochelle og Robert Brasillach), der kompromitterede sig under den tyske besættelse af Frankrig under 2. Verdenskrig, og han måtte holde lav profil derefter.
Jacques Chardonne
Faktaboks
Jacques Chardonne
Jacques Boutelleau
- Født
- 2. januar 1884, Barbézieux, La Charente, Frankrig
- Død
- 29. maj 1968, La Frette-sur-Seine, Val d'Oise, Frankrig
Jacques Chardonnes forfatterskab
Romanen Claire gennemspiller som flere af hans andre bøger det uudtømmelige kærlighedstema, her betragtet i forbindelse med ægteskabet, ligesom i hans første roman Épithalame, der havde bragt ham stor anerkendelse (1921, dansk Bryllupssangen, 1943). Chardonne skrev ud fra et særligt tilbageholdende og distanceret forhold til det virkelige liv, men samtidig med sans for de psykologiske aspekter.
Læs mere i Den Store Danske
Litteratur
- Guitard-Auviste, Ginette (1984). Jacques Chardonne ou l'incandescence sous le givre. Paris: Orban.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.