Hilde Güden var en østrigsk sopran, som debuterede i 1938. Hilde Güden var 1942-47 ansat ved statsoperaen i München, derpå til 1973 ved Wiener Staatsoper.
Med sin klangligt meget udtryksfulde sopran var hun en af sin generations største Mozartsangerinder, som ofte optrådte på festspillene i Salzburg og de store operascener. Musik af Richard Strauss og wieneroperetten var andre af hendes specialer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.