Henry Peach Robinson var en britisk fotograf. Han var blandt de første, der opfattede fotografi som en kunstart, og ligesom O.G. Rejlander manipulerede han med sine billeder, så de kom til at ligne malerier.
Henry Pearch Robinsons mest kendte fotografi, Fading Away (1858), er ligesom Bringing Home the Hay (1858) fremstillet ved en sammenkopiering af flere forskellige negativer.
Robinson lavede talrige iscenesatte genrebilleder og fortællende serier og udgav en række bøger om fotografi, bl.a. den banebrydende Pictorial Effect in Photography (1869).
I 1892 var Henry Pearch Robinson medstifter af sammenslutningen The Linked Ring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.