George Wells Beadle, 1903-1989, amerikansk arvelighedsforsker, grundlagde sammen med Edward L. Tatum den biokemiske genetik. Fra dyrkninger af svampen Neurospora crassa isolerede de mutanter, der havde defekter i forskellige enzymer, som er påkrævede under svampens vækst. Analysen af mutanterne lagde omkring 1943 grunden til hypotesen om "ét gen — ét enzym": Til hvert enzym findes et tilsvarende gen. Beadle og Tatum delte i 1958 nobelprisen i medicin og fysiologi.
George Wells Beadle
Faktaboks
George Wells Beadle
- Født
- 1903
- Død
- 1989
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.