Faktaboks

Frank Stella

Frank Philip Stella

Født
12. maj 1936, Malden, Massachusetts, USA
Død
4. maj 2024, New York City

Frank Stella Barn; maleri, 1966. Louisiana. Stella giver ikke blot sine lærreder form, han lader også lærredets form eller former være retningsgivende for de malede billedstrukturer.

.

Frank Stella var en amerikansk maler og grafiker. Efter i 1958 at have bosat sig i New York og stærkt påvirket af Jasper Johns' flag- og skydeskivemalerier reducerede Stella sit abstrakt ekspressionistiske formsprog til enkle mønstre bestående af parallelle vertikale, horisontale eller diagonale bånd på en monokrom baggrund. Enhver form for ekspressivitet og rumillusion elimineredes, og billedets virkelighed som bemalet lærred betonedes. Hans kompositioner blev mere komplekse, og han begyndte at bruge shaped canvases, bl.a. polygonale og V-formede. Stella ses som en af de mest innovative kunstnere inden for 1960'ernes amerikanske kunst og var med til at bane vejen for minimalismen.

Efter 1970 brød han med det stramme form- og materialerepertoire og har i 1980'erne og 1990'erne især arbejdet med abstrakte højrelief-konstruktioner malet i stærke farver. I 1993 udførte han mere end 900 kvadratmeter vægmalerier til Canadas Wales Theatre i Toronto, og han producerede siden en række monumentale og arkitektoniske værker til offentlige rum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig